For mange danskere blev der festet igennem på årets sidste dag, den 31. december, og traditionen
tro fulgte dagen derpå. Med de sidste champagnebobler i blodet og gårsdagens kransekage-rester i
køleskabet, gik danskerne til tasterne i jagt på noget saltholdigt til det dunkende hoved. Take away
portalen Just Eat melder om rekord-salg på 1. januar, men også et rekord år i 2017.

Indkøb af en god portion take away til tømmermændene den 1. januar er snart lige så etableret en
tradition som nytårsaften i sig selv. Det er de færreste, der har lyst til at stå i køkkenet eller
overhovedet bevæge sig uden for døren på 1. januar, og det er noget, man i den grad kan mærke
hos Just Eat.

– Vi har helt klart kunne mærke på danskerne, at de har sluttet året af med et kæmpe brag, og vi
glæder os over, at vi kan sørge for, at danskerne får noget lækkert at spise på årets første dag. Man
kan sige, at 1. januar er lidt af en festdag hos Just Eat, og i går sendte vi 130.000 måltider mad afsted
til de sultne danskere, så der var tryk på kedlerne”, siger Carsten Boldt, CEO hos Just Eat.
Just Eat oplevede 1. januar 2018 en stigning på 10 procent i forhold til samme dag sidste år.
Men det er ikke kun på 1. januar, at danskerne tyr til take away. Hos Just Eat har man i 2017 kunne
mærke, at take away for alvor er blevet en del af danskernes hverdag:
“2017 har virkelig vist os, at danskerne ikke længere opfatter take away som noget, man kun spiser i
weekenden. Det er blevet en del af hverdagen, fordi det i dag er meget mere end kun pizza og
burgere. Blot i 2017 har vi sendt mere end 12 millioner måltider mad afsted, og det er et tal, som vi
har en klar forventning om vil stige. Danskerne har vist aldrig været vildere med take away”, slutter
Carsten Boldt.