Der findes næsten ikke noget mere dansk end julefrokoster. Det skulle da lige være flæskesteg. Derfor er det måske heller ikke den helt store overraskelse, at flæskesteg blev den store vinder, da vi spurgte cirka 1000 danskere om, hvilken klassisk julefrokost-ret, de bedst kan lide.

Flæskestegen vandt rimelig sikkert foran tarteletterne, mens tredjepladsen gik til juledesserten risalamande. Her er top-10 listen:

Hvad er din julefrokost-livret?

  1. 15% – Flæskesteg
  2. 11% – Tarteletter
  3. 10% – Risalamande
  4. 9% – Mørbradbøf
  5. 9% – Fiskefilet
  6. 8% – Lun leverpostej
  7. 6% – Laks
  8. 5% – Karrysild
  9. 5% – Æg & Rejer
  10. 4% – Æbleflæsk

Helt i bunden af listen kom frikadeller, som åbenbart ikke er så vigtige til julefrokosten. De deler sidstepladsen med kryddersild, som begge måtte nøjes med 13 stemmer. Der var overraskende nok flere, der foretrak pizza end både kryddersild og frikadeller.

Snapsen!

I undersøgelsen var der også et spørgsmål om snaps, og her fordelte svarene sig således:

Drikker du snaps til julefrokosten?

  • Ja, meget! – 13%
  • Ja, en smule – 43%
  • Nej, aldrig! – 43%

Der blev altså dødt løb mellem dem, der holder sig helt fra snapsen og dem, der tager et par enkelte. Kun 13 procent svarer altså, at de drikker meget snaps, men det kan jo også være, at de andre bare er blevet klogere af fortidens bedrifter.

Vi drikker øl!

Vi spurgte også til, hvad der typisk bliver drukket ved siden af maden og snapsen, og her kom øl ind på en klar førsteplads. Omvendt er vin åbenbart ikke så populært til julefrokosten, for der er mere end dobbelt så mange, der foretrækker sodavand.

Hvad drikker du ellers til maden?

  1. 55% – Øl
  2. 26% – Sodavand
  3. 11% – Vin
  4. 3% – Vand

Der er ingen tvivl om, at øl er en vigtig del af julefrokosten, selvom besvarelserne i det efterfølgende spørgsmål om mad kontra drikkevarer viste, at det vigtigste helt klart er maden.

Hvad er vigtigst for dig til julefrokosten. Maden eller drikkevarerne?

  1. 92% – Maden
  2. 8% – Drikkevarerne

Vilde historier!

Vi spurgte også til den sjoveste historie fra en julefrokost, og her kom der nogle gode og overraskende besvarelser, som kunne stille et lille spørgsmålstegn ved det ovenstående, hvor 92% prioriterer maden højst. Følgende besvarelser skal vist i stedet findes hos de 8%, der går all-in på drikkevarerne. Her kommer nogle udvalgte besvarelser:

Hvad er den sjoveste oplevelse, du har haft til en julefrokost?

  • At kysse med chefen.
  • Var så fuld at jeg pissede i bukserne. NEDTUR og ikke et scoretrick….
  • At se chefen spise guldfisk, fra akvariet, på hotellet…
  • Da en af mine gode venner pludselig kalder på os fra badeværelset og vi kommer ud og finder ham inde i tørretumbleren hvor fra han ikke kan komme ud igen. Hvorfor han var kravlet derind har vi aldrig fået opklaret..
  • Jeg kan ikke huske den. Men jeg vågnede i hvert fald op i et badekar, halvnøgen og med armen op i en 1½ meter høj havenisse.
  • En julefrokost for et par år siden, hvor maden udelukkende bestod af kød. Nice:)

Og vinderen er…

Vi lovede at trække en vinder blandt alle besvarelser, og det har vi selvfølgelig også gjort.

Vinderen af et gavekort på 200 kroner til Just-Eat er:
Tom Andersen, Nykøbing Falster

Vi ønsker et stort tillykke til Tom Andersen og tak til alle jer andre for at deltage i undersøgelsen.