Den officielle blog for Just-Eat.dk

Search

Sådan spiser de takeaway i andre lande

20th February 2012


Just-Eat startede i Danmark i 2001, men nu opererer Just-Eat i 16 lande verden over. Ti af de lande har været med i en omfattende undersøgelse, hvor vi har sammenlignet takeaway-vaner i de respektive lande.

Det er resulteret i infografikken herunder, hvor du kan se, hvilken pizza der er mest populær i de forskellige lande. Mest bemærkelsesværdigt er det, at de største kødelskere findes i Norge, hvor de mest populære pizzaer alle har kød på toppen, mens for eksempel en margherita med tomat og ost er blandt de populære i mange af de øvrige lande.

Dansk mad er populært

Af undersøgelsen fremgår det også, hvilken overordnet type mad, indbyggerne i de ti lande foretrækker, når de bestiller take away over nettet. De fleste steder er det italienske køkken helt i toppen, hvilket ikke er så overraskende, da pizza i mange år har været populært som takeaway.

Her i Danmark overrasker vi dog lidt med vores andenplads, hvor dansk mad har placeret sig. Kun Italien og Spanien er mere begejstrede for deres eget landekøkken, end vi danskere er. Det hænger især sammen med, at mange bestiller hakkebøffer eller mørbrad som takeaway, og så bliver smørrebrød mere og mere populært. Smørrebrød er ideelt til udbringning, da det ikke skal holdes varmt, og så er der en klar tendens til, at de danske takeaway-kunder i stigende grad får deres frokost leveret. Og her er smørrebrød populært!

Se alle resultaterne i grafikken herunder!

Ønsker du at bruge grafikken på din hjemmeside eller blog, så skriv en e-mail til os.

 

Takeaway-vaner

RELATEREDE ARTIKLER

  • http://www.genvejen.dk/ Mads Phikamphon

    Spændende statistik. Kan det overraskende resultat mht. dansk mad måske skyldes, at bestillingerne gennem just-eat.dk ikke giver et helt retvisende billede ifht. hvad der faktisk bliver spist af takeaway.

    Det er jo trods alt ikke alt takeaway, der bestilles gennem jeres side.

    Måske har folk der spiser pizza mere tendens til at ringe til pizzariet ifht. folk der spiser dansk mad (som måske har mere tendens til at bestille gennem just-eat.dk)

  • http://www.just-eat.dk casper

    Hej Mads,

    der kan helt sikkert være nogle årsager i den retning, der giver sig til udtryk i resultatet, da statistikken er lavet ud fra Just-Eat bestillinger. Når det er sagt, så er tallene samlet for hele 2011, hvor der blev bestilt cirka 10 millioner måltider gennem Just-Eat.dk, så det er et rimelig stort statistisk grundlag, der ligger bag. Men det bliver spændende at se, hvordan det har udviklet sig, når vi laver en optælling igen for 2012.

    mvh

    Casper, Just-Eat.dk

  • http://billigblender.dk Mikkel

    Overraskende… jeg har faktisk aldrig brugt just-eat til at bestille andet end pizza. Men skal da have udforsket hvad i ellers har af take-away på menuen, for det er godt nok en velfungerende service.