Den officielle JUST EAT blog

Search

Luksus smørrebrød

Selvom smørrebrød “bare” er brød smurt med smør og belagt med pålæg – behøver det ikke at være kedeligt eller lige som ens kedelige madpakker i folkeskolen. Smørrebrød er en velkendt dansk ret - som ofte er yderst lækkert og sagtens kan gøre det ud for et måltid!

Smørrebrød stammer helt tilbage fra 1800- tallet, hvor man begyndte at lave det velkendte højt belagte smørrebrød. Dette er en af retterne, som i udlandet er kendt som en yderst traditionel dansk ret. Flere af de klassiske luksus smørrebrød, blev kreeret på dette tidspunkt:

Sol over Gudhjem, rugbrød med røget sild, purløg og en rå æggeblomme

Dyrlægens natmad, rugbrød med leverpostej, saltkød, løgringe og sky

Stjerneskud, franskbrød med salat, tomatskiver, paneret rødspættefilet, dampet rødspættefilet, rejer og kaviar

En af de personer, som var med til at gøre smørrebrød kendt i hele verden, var Oskar Davidsen. Davidsen havde en menu der indeholdt hele 178 smørrebrøds varianter. De fleste restauranter i dag har mange varianter – men sjældent lige som mange som Davidsen.

Har du endnu ikke fundet din favorit? På Just-Eat.dk har du muligheden for at bestille luksus smørrebrød fra mange restauranter.