Burgere er elsket af både børn og voksne. Og det er for dælen da ikke så mærkeligt. En burger består nemlig udelukkende af smagskomponenter, der klæder hinanden lige så godt, som Susi klæder Leo og vice versa. Men én ting, der virkelig deler vandene, er etiketten omkring, hvordan så’n en kolos af en amerikansk håndmad skal spises? Med en hånd, begge hænder eller bestik?   

Vi har kigget nærmere på hvilke type burger-spisere der findes, og hvad de forskellige tilgange fortæller om dem.  Hvilken burger-spiser er du? Tag testen her

THE O.G 
The Original Gangster lever sit liv ud fra en no-bullshit-filosofi. The O.G er, som han er, og ingen skal forsøge at ændre på det. Alt hvad The O.G gør, siger, ifører sig og indtager er udelukkende den ægte vare. Og det er også med den samme usnobbede tilgang, The O.G. går til sin burger. Den skal angribes head-on. Burgeren skal klemmes sammen i et solidt greb, der kræver begge næver. På den måde krammes alle ingredienser godt sammen, så han/hun i hver enkelt mundfuld får det perfekte miks. The O.G kan fortære sin burger uden at lade den mindste brødkrumme gå til spilde eller få så meget som en dråbe dressing på hånden. Blæret.

BURGER OF CHOICEThe O.G’s foretrukne burger er en original Cheese-burger. Burgeren skal udelukkende bestå af de højst nødvendigste ingredienser, som indebærer en saftig bøf, smeltet ost, pickles, løg, en tomatskive, ketchup, mayo og en glinsende burgerbolle, der er sprød udenpå og dejlig blød indeni. Unødig pynt som fimsede bønnespirer, prætentiøse fuldkornsboller og humanistiske vegetarbøffer må ikke forekomme. Just keepin’ it real, homies. 

THE WHITE TIE
The White Tie er perfektionist til fingerspidserne. Han/hun er altid nydelig i tøjet, håret sidder lige i skabet uanset vind og vejr, og boligen er så clean og minimalistisk, at man nærmest ikke kan se, at den er beboet. Desuden går The White Tie meget højt op i dannelse og etikette. Han/hun sætter en dyd i altid at udvise korrekt opførsel og foretrækker at omgive sig med ligesindede, der kender forskellen på at tale og at snakke.

BURGER OF CHOICE –  For The White Tie findes der kun én rigtig måde at spise en burger på – nemlig med kniv og gaffel. Alt andet er simpelthen for primitivt og hulemands-agtigt. The White Tie skærer sin burger over i to eller fire dele for bedre at kunne tæmme dens vildskab og gøre den mere føjelig. The White Tie har ingen bestemt favoritburger, men al mad, der starter på ‘gourmet’, er helt klart at foretrække.

THE RISK TAKER
The Risk Taker er frygtløs. Han takker aldrig nej til en udfordringer og lever efter en filosofi om, at livet skal leves på kanten. Cykelhjelme er kun for børn, og forsikringer er en by i Rusland. Måden, The Risk Taker spiser en burger på, er derfor med den samme modige og uforfærdede indstilling, som han/hun går til enhver anden udfordring. Den må ikke kunne se  hans/hendes svagheder. Burgeren skal derfor tæmmes og psykes ud, inden den angribes. Han/hun gi’r burgeren et overlegent blik, griber den med kun én hånd og sætter tænderne i med så’n en dødsforagt, så selv Chuck Norris ville løbe grædende hjem til mor. Kraft og saft løber nonchalant ned ad The Risk Takers mundviger – og det er lige, som det skal være. Han har besejret endnu en udfordring.

BURGER OF CHOICE The Risk Taker har ingen præference omkring hvilke burger han/hun helst vil have. Så længe den er den største på menuen, er han/hun klar til at tage udfordringen.  

THE CONTROL FREAK
The Control Freak er, som betegnelsen nok siger, meget kontrolleret i sin livsførelse. Han/hun er mester i at skrive udførlige to do-lister, der består af alt fra ugens madplan og indkøb til månedens aftaler og budget. The Control Freak kan bedst lide at være forberedt, og overraskelser er derfor forbundet med usikkerhed og ængstelse. En stor burger kan derfor fremstå som skræmmende for The Control Freak. Måden den er konstrueret på, med alle dens lag-på-lag af forskellige ingredienser, gør at han/hun opfatter den som et korthus, der kan ramle sammen uden forvarsel. YIKES! The Control Freak’s fremgangsmåde er derfor at separere alle komponenter fra hinanden og arrangere alle ingredienser i farvekoordinerede bunker- Ah… så blev der orden i kaosset, og The Control Freak kan stille og roligt spise sin burger med kniv og gaffel – som selvsagt er den eneste forsvarlige måde at spise den på.

BURGER OF CHOICE The Control Freak vil nødigt tages på sengen af en kronisk livsstilssygdom, og han /hun er derfor særdeles optaget af at leve sundt og at holde sit kalorieindtag nede på et fornuftigt niveau. Det er jo bedst at være på forkant. Den foretrukne burger skal derfor helst være af den magre og økologiske sort. Vegetarburgere er klart at foretrække, og kan man hun/han få en glutenfri burgerbolle, så er svaret et rungende JA.      


Bestil din burger her: //www.just-eat.dk/takeaway/amerikansk