Just Eat03.07.2014

Verden rundt med JUST EAT

Vi har retter fra hele verden hos JUST EAT, så skal du være hjemme i Danmark hen over sommeren, så fortvivl ikke. Med JUST EAT kommer hele verden til dig. Men hvilke nationalretter kommer egentligt fra landene? Vi har lavet en liste her:

Amerika: Her tænker vi selvfølgelig på USA. Manges favoritretter er burger og spareribs fra Guds eget land. Hos JUST EAT er amerikansk mad noget af det mest populære. Du kan få den dejligste amerikansle mad hos bl.a. Burger Palace, Haché og Bronx Burger.

England: Det er ikke lige madlavning og kulinariske kendisser, englænderne er kendt for, derfor har vi ikke så mange på vores side. Men skulle du få lyst til en open sandwich (Den engelske version af smørrebrød), så kan Nobels på Nørrebro være behjælpelig, mens Café Kaffegal i Aarhus kan levere den klassiske fish ´n´ chips.

Frankrig: Nogen, der til gengæld er kendt for finere madlavning, der kræser for smagsløgene er franskmændene. De mener selv, at de er verdensmestre i madlavning og kulinariske oplevelser. Vi vil gerne støtte dem i, at de er rigtig gode og at mundvandet løber. Når du tænker på take away med et fransk islæt, så kan du hos Café Merci få de klassiske retter som tournedos de steaks grillées, crepe au saumon eller creme brúlée. Velbekomme!

Indien: De er stærke og har fremmedartede navne, men ihhh hvor det smager. Danskerne tager i stigende grad de indiske retter til sig. Retter som Chicken Grill Tikka, Lamb Grill Tikka Biriyani og Chicken Curry kommer oftere og oftere på spisebordene. Restaurant Mumbai Masala kan levere din indiske aftensmad.

Italien: Italiensk mad er det mest populære og mest brugte til take away. Når vi spørger jer, hvad der er jeres yndlingsmad, så svarer 8 ud af 10 pizza eller pasta. Der findes vel næppe en eneste by i Danmark, der ikke har et pizzeria eller er inden for kort rækkevidde. Skal du prøve en delikat udgave af pizzasortimentet, så prøv Meyer Pizza Bageri på Amager eller Frederiksberg. eller Frederiksberg

Japan: Mums. Spis så meget du kan og behold næsten din gode samvittighed. Undersøgelser viser, at det er storbyboere og kvinder, der spiser sushi. Så kom nu i gang drenge. Sticks ’n’ Sushi er en kendt klassisker, der altid leverer kvalitetssushi, som vi kan lide den.

Kina: Sammen med italienerne og grækerne var kinesisk take away, noget af det første spise-her-tag-med-hjem-mad, der kom til Danmark. 1,3 mia. mennesker kan næppe tage fejl. Dybstegte forårsruller og Peking And kan du få hos bl.a. Ziang Nan, der lige er kommet med på JUST EAT.

Kurdistan: Kurderne mener, ligesom franskmændene, at de er verdens bedste til at lave mad. Vi giver dem ret og kan se, at salget af kebab og durum er stort og stigende.

Libanon: Libaneserne gav os klassikerne: humus, babaganug, msabaha og sharwarma og Shish kebab med lam. Hos Beyti kan du få dem alle.

Mexico: Ligesom med inderne skal man her passe på med den stærke mad. Heldigvis er mange retter tilpasset vore sarte skandinaviske ganer. Tacos, burritos, Quesadillas og nachos, gerne med ekstra ost og guacamole. Vi kender dem og vi elsker dem.Prøv nye eller gamle favoritter hos bl.a. Taco Shop.

Nepal: Et lille land lige under himlen, hvor maden er eksotisk og ikke noget, man får hver dag. Fremmedartede navne på retter som Khaya Kawab, der er marineret kyllingebryst med nepalesiske krydderier, får mundvandet til at løbe. Når vi kigger i krystalkuglen kan vi se, at der kommer flere af den slags restauranter herhjemme. Prøv Restaurant Himalaya for at få din bid.

Norden: Claus Meyer og Rene Redzepi har været med til at gøre vore eget køkken kendt uden for Skandinaviens grænser. Tak for det! Restauranter som Meyers DeliPalæo og Biomio er leveringsdygtige i den dejligste mad.

Pakistan: Palak Paneer og Lamme karahai? Ringer det nogen klokke? Hvis ikke så skynd dig ind og bestil. Det er nok en god idé at bestille naanbrød og lassi med til retten, da vi har på fornemmelsen, at selv Tyrkisk Peber er vand ved siden af de retter, som bl.a. Pak Food kan levere.

Portugal: De ligger lige ved siden af Spanien og er nok lidt overskyggede af de kendte spanske retter. Men prøv dog alligevel de portugisiske migas, der er et mix af grønkål og bønner med hvidløg og olivenolie. Eller hvad med portugisisk tapas, der består af iberisk skinke og pølser og torskekroketter? Og spis da lige brød til og prøv de lækre retter hos Portugalo.

Spanien: Tapas og paella er = Spanien. Retter som grillet gambas med hvidløg, tomatpesto, ajioli, tortilla, ibérico skinke, chorizo pølser og oliven tapenade. Listen kunne blive ved og ved. Det samme kunne vores kærlighedserklæring være. Næste gang du bestiller, fordi du vil prøve noget nyt eller drømme dig tilbage til din sidste ferie, så klik ind her på vores spanske side.

Thailand: Den asiatiske højdespringer. Behøver vi sige mere? Antallet af restauranter og ordrer stiger med antallet af danskere, der selv har været i Thailand. Sundt (hvis man ikke spiser for meget), med masser af friske grøntsager, magert kød og krydderier, der sætter gang i forbrændingen.

Tyrkiet: Tyrkerne kan deres kram. Döner kebab er klassiskeren og slut af med en baklava til dessert. Vi elsker det. Hele Nørrebro vidner om, at vi ikke er alene. Prøv nye og gamle kendinge hos Pasha Kebab.

Vietnam: Det vietnamesiske køkken bruger friske grøntsager med masser af krydderier. Vinderen af Byens Bedste take away kategorien LêLê Street Kitchen er leveringsdygtig i de udsøgte retter. Tjek deres menukort ud her.