Kostvejleder12.06.2014

Hvorfor spiser jeg snacks hele tiden? Få svaret her!

Oplever du ofte, at du hele tiden rækker ud efter kagedåsen eller kværner en pose slik mellem måltiderne? Har du altid en chokoladebar ved hånden eller noget slik i tasken? Er det umuligt at sige nej til kage til kaffen med kollegaerne om eftermiddagen?
Bare rolig, du er ikke alene! Snacks er ikke nødvendigvis et stort problem, så længe du bare spiser det rigtige, og ved hvorfor du gør det.
Læs her om 5 årsager til at du snacker. Undgår du dem, vil du snacke mindre.

Hvorfor snacker vi?
For det første så har lysten til snacks intet at gøre med sult. Hvis du helt ærligt kan sige, at du spiser snacks fordi du er sulten, så skal du seriøst sikre dig, at dine snacks kun er sunde pit-stops for at holde dig kørende til det næste måltid, eller du skal sørge for, at dine måltider er mere mættende og nærende, så du ikke bliver så sulten. Husk vedvarende og mættende måltider – ikke store måltider!

Gå efter en normal størrelse mad, der er fattigt på fedt men rigt på protein. Det kan være magert kød som fjerkræ, æg, fisk, bønner og linser. Moderate mængder af stivelseholdige kulhydrater som kartofler (chips tæller ikke her), brød, pasta og ris. Tilsæt masser af grøntsager som er mega sund, fattige på kalorier men rige på vitaminer og mineraler.

Årsag nr. 1- Kedsomhed
Din hjerne kan godt lide ting, der får dig til at få det rart – især når du keder dig.
Sukker, salt og fedtholdige fødevarer gør deres job, når det gælder velbefindende – vores hjerner er desværre så primitive.
Løsning: Gør noget! Tag 5 minutters pause, gå en runde på kontoret, ring til din mor. Bare gør noget der fjerner dit fokus fra de lokkende snacks.

Årsag nr. 2 – Vaner
Har du virkelig brug for en chokolademuffin hver gang du køber kaffe, eller er det bare noget du gør uden at tænke over det?
Hvis du tager en kold tyrker, så vil du bare sulte dig selv og så ende op med at spise endnu mere. Så prøv med en langsom afvænning. Vær opmærksom på hvor mange gange om dagen du spiser uden at tænke over det og skift snacksne ud med sunde alternativer.

Årsag nr. 3 – Tilgængelighed
Det er ikke lige meget, hvor din mad er henne. Hvis den er tilgængelig, vil du spise den.
Du tænker måske ikke over at du spiser, og du nyder ikke rigtigt maden.
Løsning: Sørg for at dine snacks er uden for rækkevidde. Lad være med at købe dem overhovedet eller aftal med dine kollegaer eller studiekammerater, at I spiser sunde snacks. For har du valget mellem saltlakrids eller selleristænger, vil saltlakrids altid vinde over selleristængerne!

Årsag nr. 4 – “Hygge-genet”
Nogle er så søde, at de tager snacks med på arbejdet, i skolen eller på universitet til vennerne eller kollegaerne. Vi kender det godt: der skal snacks til hyggen, og hvem siger nej til hygge? Det er en svær en. En løsning på udfordringen er, at du siger: ”Neeeeej, hvor er det lækkert!” og kun tager et lille stykke og forklarer, at du lige har spist frokost.

Årsag nr. 5 – Tørst
Denne er interessant: vi snacker, når vi er tørstige. Tag derfor et glas vand, en kop te eller kaffe, vent 10 minutter og din craving vil helt sikkert have aftaget. Vidste du at din koncentration falder, når du er dehydreret og at du meget nemt kommer i væskeunderskud? Hav derfor altid en flaske vand med dig.

Løsning: De sunde snacks
Der er sådan set ikke noget problem med de snacks, der er sunde for dig. Du skal selvfølgelig vise en anelse mådehold, hvis ikke du vil tage på, men det skal man jo altid. De sunde snacks kan forhindre dig i at gå efter de syndige alternativer, når din sult bliver for stor.
De sundere alternativer er:
• Tørret frugt- rosiner, tørrede æbler, abrikoser, figner, blommer. Men pas på, da de er fulde af frugtsukker.
• Frisk frugt
• Usaltede nødder
• Letsaltede eller let krydrede popcorn
• Bagte chips, der IKKE er friturestegte.