Har du planer om at holde én ugentlig kødfri dag i 2019? Så er du ikke alene…

For vidste du egentlig, at der i 2018 var hele 32% ud af danskerne, der holdt mindst én kødfri dag om ugen?  Ret mange, ikke!? 🤔 Og kigger vi på udviklingen over de seneste par år, er der intet, der tyder på, at den kommer til at stagnere foreløbig. Men hvad er egentlig pointen, og hvad får man ud af det? Det kigger vi nærmere på ⬇️

Ifølge Vegetarisk Forening peger hele 36%, ud af de 32%, der holder mindst én kødfri dag om ugen, på sundhed som værende deres største motivationskilde, 27% siger, at de gør det af omtanke for miljøet. Og de resterende 19% angiver dyrevelfærd som begrundelse.   

Der er med andre ord mange såvel individuelle og nationale som globale gevinster ved at holde lidt igen på kødkontoen. Men fortvivl ikke hvis du – som virkelig mange andre – ikke kan holde tanken om at undvære kød i din kost ud. Der er stadig både miljø- og sundhedsmæssige point at hente gennem at lave små ændringer 👍 Dit valg af kød har nemlig stor betydning for såvel miljøet som for din helse.

Slå to fluer med ét smæk…
For at skade klima og miljø mindst muligt er det især okse- og lammekød, du bør begrænse indtaget af. Ifølge en undersøgelse lavet af
Aarhus Universitet udleder produktionen af disse fødevarer store mængder CO2, og sætter dermed store klimaaftryk. Faktisk kan du spise kylling eller laks til aftensmad hver eneste dag, hele ugen, før dit klimaaftryk bliver lige så stort som ved et enkelt måltid bestående af oksekød. #foodforthought 😮

Hvis du ser på kødfri måltider gennem helbreds-briller, så er det – sjovt nok ( måske ikke haha-sjovt, men du ved…) –  de samme to kødtyper, nemlig lamme- og oksekød, der er de største syndere (samt forarbejdet kød som pølser, flæskesvær, bacon m.m.). Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO indeholder de nemlig store mængder mættet fedt, hvilket udover at øge taljevidden også øger risikoen for hjertekarsygdomme. Så hvis dit mål for 2019 er at tanke op på din sundhedskonto, er det en god investering at bytte det røde kød til fordel for lettere alternativer som svinekød, fisk og kylling noget oftere 💰

Insider-tip fra en kødelsker:
Uanset om du vælger at køre meatfree-monday (or any other day…) eller at skalere ned på forarbejdet kød samt kød fra lam og okser – så finder du lækre alternativer hos os. Og husk, hvis du leder efter dagens vegetarmenu, så behøver du altså ikke udelukkende at scrolle vegetarrestauranter gennem. De fleste af vores restaurantpartnere tilbyder nemlig lækre vegetariske alternativer – og tro mig, du bliver mæt, og det smager herre godt 🤤 

Bestil her