Restaurant22.01.2014

Interview med 42Raw

42Raw er en moderne fortolkning af plante-baseret kost, hvis vision er at ændre den måde, moderne mennesker spiser og tænker på mad. Vi har været et smut forbi restauranten for at stille et par spørgsmål.

Du kan bestille fra deres 2 restauranter på JUST EAT:

42Raw i København – Bestil her
42Raw i Hellerup – Bestil her

Nedenfor kan du læse hele interviewet:

Hvorfor har I valgt at starte en take away-restaurant som 42Raw?
Vi ville gerne lave et koncept der gjorde 100% plantebaseret kost tilgængeligt og attraktivt for et mainstream publikum.  Et sted hvor man i design omgivelser kan nyde sin muesli, salat, sandwich, pizza eller risotto uden kød, mælkeprodukter og gluten. Hvor man kan drikke sunde juice & smoothies – og hvor en milk shake er lavet med hjemmelavet økologisk mandelmælk.

Hvad ligger der bag navnet 42Raw?
Oprindelig var 42°Raw et raw food koncept, hvor alt var plantebaseret og intet var varmet op til mere end 42 grader. De sidste par år har konceptet dog ændret sig idet vi nu bager glutenfrit brød, muffins, pizza, har varm risotto og koger quinoa til vores salater. Så nu er navnet mere blot en del af vores historik, men vi har stadig et stort sortiment af raw kager.

Hvad gør 42Raw anderledes I forhold til andre take away-restauranter?
Det er at vi er 100% plantebaserede og glutenfri.

Har I fokus på økologi og råvarer i jeres retter?
Vi går naturligvis op i at bruge friske råvarer. Og så køber vi ingen halvfabrikata. Alt majonæse, hummus, dressinger, etc. er hjemmelavet. Og stort set alle vores tørvarer – omkring 30% af vores råvarer – er økologiske.

Oplever i øget salg i januar pga. kundernes større fokus på sundhed?
Ja, vi har oplevet en enorm fremgang de første to uger af januar i begge vores butikker. Kunderne vil have sunde kaloriefattige salater her i januar.

Oplever i et øget antal kunder, der spørger ind til kalorier og fedtindhold i jeres mad?
Der er nogle der spørger og vi er netop nu ved at få beregnet kalorie og næringsindhold for alle vores retter og drikkevarer, så vi i fremtiden kan levere præcise oplysninger til de kunder der har den interesse.

Hvilken ret er kundernes favorit?
I Pilestræde er det vores sandwich med hummus & persillepesto. I Waterfront er det derimod vores sæson salater der er klart de mest populære.

Hvilken ret vil i anbefale til JUST EAT’s kunder?
Vores sandwiches og sæsonens salater må helt sikkert anbefales.
Og vores protein shakes med hjemmelavet økologisk mandelmælk.

Kommer der nye, spændende retter på menuen i 2014?
Ja, der kommer nye lækre salater i løbet af sommeren med sæsonens råvarer.