Stillingsopslag01.01.2013

JUST EAT søger koordinatorer

JUST EAT søger koordinatorer til vores Operations Center, som står for logistikken for vores ordrer og biler, der bringer mad ud for de af JUST EAT’s tilmeldte restauranter, som ikke selv har udbringning.

Du bliver en del af et ungt team på 10 personer og vil få grundig oplæring. Din opgave bliver at sende ordrer til bilerne samt at foretage/modtage opkald fra restauranter og chauffører.

Din arbejdsdag vil ligge indenfor tidsrummet 11.00 – 23.00 i weekenderne, og indenfor tidsrummet 16.00 – 23.00 i hverdagene.


JUST EAT tilbyder:

• Ungt, spændende og udfordrende arbejdsmiljø
• Dynamisk og international virksomhed
• Nem supplering til din SU
• Fleksible arbejdstimer. Dog forventer vi minimum 10 timer per uge
• Moderne teknologi med blandt andet GPS-systemer, der gør, at man kan følge bilerne live
• Nytænkende vagtplans- og koordineringssystem
• Udviklingsmuligheder i en stadig voksende virksomhed
• Viden om og indblik i logistik, planlægning, online commerce, mad og restaurationsbranchen


Vi forventer, at du:

• Er åben, energisk og har let til smil
• Ikke er bange for at råbe op, hvis noget er galt
• Er vant til at arbejde med computersystemer
• Forstår dig på tal
• Har et grundlæggende indblik i det københavnske postnummersystem og geografi
• Har en udadvendt og serviceorienteret tankegang kombineret med godt humør
• Kan arbejde under pres, holde hovedet koldt og samtidig bevare et højt niveau

Dit arbejde vil foregå på vores kontor i Gentofte.

Just-Eat.dk ApS
Lyngbyvej 20 1. sal,
2100 København Ø

Send din ansøgning til Delivery Operation Manager Naiwai Yu

Om JUST EAT
JUST EAT så dagens lys i Danmark i 2001. Hovedkontoret for JUST EAT-gruppen ligger nu i London, og i alt opererer Just-Eat i 13 lande over hele verden.