Sushi05.02.2014

Asiatisk madanmelder – Yummy Sushi

Da opgaven lød på at anmelde mad fra det asiatiske køkken, faldt mine tanker meget hurtigt hen på mit yndlingsmad inden for dette – SUSHI! Jeg er ikke den store sushi kender, og har egentligt kun spist det nogle gange før, ved en Kinesisk restaurant med forskellige andre retter også, derfor synes jeg, at det var på tide at jeg prøvede en “rigtig” Sushi-restaurant. Efter kort tids søgen, stod valget mellem to restauranter, men da Yummy Sushi i Køge tilbød gratis fragt ved køb for over 350 kroner faldt valget på denne! Jeg gik allerede ind på JustEat.dk ved en 17-tiden, og bestilte tre sodavand, to is-the, fire Kimchee laksesticks, to gange soya, en gang chilimayo, og fire forskellige typer sushi, heriblandt mine favoritter med laks, avokado og cream cheese – Mums :).

Jeg var lidt skeptisk over at bestille så tidligt, da jeg før har oplevet at en bestilling til et valgt tidspunkt senere på aftenen, blev leveret LANGT før ønsket – men denne gang stod der 18:29, en smilende ung pige fra Yummy Sushi og rakte to poser imod mig! Hold nu op en god timing, da jeg havde ønsket levering 18:30.

Maden var virkelig lækker. Min mor, som jeg havde inviteret over på mad, og jeg var ekstremt overraskede over at kyllingesticksene især var så sprøde som de var, da det jo har en tendens til at blive halvslattent i løbet af leveringstiden. Men denne gang var de super sprøde og lækre, det samme var sushien, altså… lækker. Chilimayoen var især jeg vild med – ikke så meget min mor, men hvad gør dette, så var der mere til mig. Vi havde bestilt to små poser soya men fik hele syv, og det gjorde bare oplevelsen lidt bedre. Fisken var frisk, og risene tilpas “sticky” – det eneste minus jeg lige umiddelbart kunne få øje på var spisepindenes kvalitet. De gjorde det lidt svært at få stykkerne ind i munden og ville nok fungere bedre, hvis det var lavet i en form for plastik. Med bestillingen kommer både ingefær, wasabi, servietter og små skåle til at hælde soyaen op i, så der er lidt til det praktiske, hvilket også var rart. Alt i alt en SUPER god oplevelse. Og vi takker for mad til både Just-Eat samt Yummy Sushi Køge.

4,5/5 – da der altid er plads til forbedring 😉

– Jeg vender helt sikkert tilbage! 🙂